(Slesvig, Nicolai Wegener), 1593. 4to. Helpergamentsbind fra 1600-taller. Ved ombindingen er bagerst indsat ca. 100 blanke blade. Forgyldt titeletiket i skind på ryg. Etiketten med lidt tab. Gl. ejernavn Bille Brahe (Hvedholm). 129 blade. På titelbladet er 2 linier, som var trykt med rødt overskrevet med sort. Blad 1b med stort træsnit af Danmarks våben. Blad 2a med helsides træsnit, Christian IV's portræt. Gl. ejernavn på titelbladet. Rent eksemplar trykt på kraftigt skrivepapir og med talrige samtidige tilskrifter i en net hånd.
Yderst sjældent forekommende anden udgave (den første trykt af Brandis 1486) af den plattyske oversættelse af Jyske Lov ved Blasius Eckenberger. Der eksisterer kun en lille håndfuld bevarede eksemplarer i privat ejerskab. Det foreliggende eksemplar er en af varianteksemplarerne som er beskrevet af Lauritz Nielsen (Dansk Bibliografi, p.348, no.1072) og som gør sig bemærket ved flere udeladelser. Således er udeladt oversætterens eneretsprivilegium, dedikationen fra oversætteren, Chr. IV's autorisation m.v. (= læg 2 og 3). I dette eksemplar starter teksten med "Vörrede" som har arksignatur D og slutter med blad 139 b, som er et helsides træsnit af oversætterens bomærke. Repertoriet, som Eckenberger udgav 1594 sammen med loven er heller ikke tilstede.
Lauritz Nielsen, 1072. - Thesaurus I, 167.
Order-nr.: 55259