BIBLIA DANICA - FREDERIK DEN II's BIBEL. - THE SECOND DANISH BIBLE IN FOLIO

Biblia. Det er den gantske Hellige Scrifft Paa Danske igien offuerseet oc Prentet effter Salige oc høylofflige ihukommelse Kong Friderichs den II. Befalning. (3 dele).

Kiøbenhaffn, (Matz Vingaard), (1588-)89.

Folio. (39 x 27 cm.). Samtidigt hellæderbind i brunt kalveskind over svært træ og med kanter i smig. Lettere ophøjede bind på ryg. Håndsyede kapitælbånd. Lille hak i skindet på nederste rygfelt. Med de 4 originale hængselsbeslag i støbt messing bevarede, men den ene strop fornyet og den anden mangler. Permerne har begge blindtrykte arabesker, i midterfeltet en stor arabesk og i hjørner og kanter 6 pyramideformede arabesker, som alle er med en blindtrykt krone i pyramidens top. Permerne har mindre messingstifter med store hoveder til beskyttelse af bindet ved opslag. Marmoreret snit. Bindet er ganske velbevaret med kun lidt kantslid og let slid på de ophøjede rygbind.
(22),353(i.e.354),226,159 blade. Komplet, men uden de 3 blanke blade. Træskåret titelblad med tekst trykt i rødt i midterfeltet. Titelbladsvarianten med kongens kobberstukne portræt (af Goltzius) opklæbet på bagsiden (en del eksemplarer udkom uden portrættet). Blad 2 med rigsvåbnet, bladet er kantrepareret. 2 træskårne deltitelblade. Registerbladene med svag skjold i ydre marginer. De sidste 35 blade delvist omkantede, for det meste i ydre marginer. Ganske få spredte brunpletter. Iøvrigt ganske lette brugsspor. Et udmærket velbevaret og komplet eksemplar (bortset fra de 3 blanke).
På forreste friblad er anført lidt af eksemplarets ejerhistorie fra 1819, - erhvervet af Mikkel Johannesson Fladebøe som her delvist klausulerer dens ejerskab til fremtidige ejere af gården (Fladebøe ?). Senere synes den overgået til andre i slægten bosat i U.S.A. (Olaf Albertsen, Axel Albertsen, Stanley Albertsen, Sidney Albertsen).


Originaludgaven af den anden dansk-norske folio-bibel, men den første som er trykt af en dansker, og er iøvrigt Mads Vingaards største trykkerarbejde. Biblen er samtidig det største bogarbejde udført i Danmark i Det 16. Århundrede.

First printing of the second Danish Bible in folio. "This, the second Danish Bible in folio, is the first to be printed by a Dane. The Bible is M. Vingaard's major work, and the largest printing undertaken to be carried out in Denmark during the sixteenth century. The book is profusely illustrated with woodcuts copied from a german Bible issued by Sigmund Feyerabend in Frankfurt a. M. 1560. The original woodcuts were made by the artist and craftsman Virgil Solis... Wide woodcut borders together with pictures using themes from the Scriptures surround the title pages and the illustrations. On the reverse of the first title page many copies have pasted in a portrait of Frederich II, engraved by the Dutch artist Hendrick Goltzius. However, this portrait may also be found on a separate leaf."(Thesaurus I).

Lauritz Nielsen, 405. - Thesaurus I, 129. - Birkelund, 34.

Order-nr.: 57770


DKK 95.000,00