HELDVAD, NIELS. - FRA OTTO THOTTS BIBLIOTEK.

Historiarum Sacrarum Encolpodion det er, En Nye oc Nyttig Bog, om vor Herris Jesu Christi, sampt hans hellige Apostlers, Confessorum oc Martyrers Liff ocg leffnets Historie, udi huilcken findis Aaret, Maaneden oc Dagen, paa huilcke alting er skeed, oc sig tildrager haffuer. Disligeste Evangelij Lærdoms udbredelse offuer atskillige Verdens Riger oc Lande, met Danske Kongers og Bispers beskriffuelse, i huis Tider den Christelig religion her i Riget er indplantet oc annammet, oc Kirckerne udi huert Sticht oc Herret, offuer alt Riget ere opbygde. (4 dele).

Kiøbenhaffn, Henrich Kruse paa Henrich Waldkirchs Arffvingers Bekostning, 1634.

4to. Samtidigt helpergamentsbind. Forreste fals med revne i pergamentet, dog ikke løs. På forpermen et blindtrykt monogram hvor bogstaverne TZZ er adskilte af et blindtrykt stempel. Nederst i blindtryk 1635. Fællestitelbladet trykt i rødt og sort indenfor en bred røskenramme. De 4 deltitelblade alle med årstallet 1634 og alle med den trykte deltitel inden for en bred træskåren renæssanceramme. Nederst i rammen et portræt af forfatteren. Alle blade med en smal træskåren røskenramme. (14),320,(72) blade. Med 120 halv-sides illustrationer i træsnit signerede IM, MI eller HH. Fællestitelbladet repareret i kanter, ellers gennemgående i god stand. Af en bogtrykt etiket på indersiden af forpermen fremgår det, at geheimestatsminister Otto Thott har skænket bogen til Herlufsholm, og af en tilskrift (underskrevet Wad) fremgår det, at eksemplaret er udgået af Herlufsholms Bibliotek ved salg 8.12.1878 som dublet.


Her foreligger originaltrykket i den version som på titelbladet angiver "Waldkirch Arffvingers bekostning" (den anden "Peder Anderssøns bekostning"). Bogen er Heldvads mest omfangsrigeste værk i hans litterære produktion og omfatter 4 dele som er særdeles rigt illustreret med motiver fra bibelhistorien. Denne "samling af hellige historier" indeholder Jesu Liv efter Evangelierne, apostlenes historie, Danmarks kirkehistorie og martyrberetninger.
Bøger fra det Thottske bibliotek er yderst sjældne i privateje. Otto Thott var en af Danmark største bogsamlere og hans bibliotek bestod ved hans død af mere end 120.000 bind og overgik herved til det kongelige bibliotek. Ved sin død skænkede han til Kongens Håndbibliotek både hele sin manuskriptsamling på 4154 numre, og en kostbar samling af 6159 bøger, der var trykt før 1530. Ved auktionen efter hans død blev 60.000 bind købt til kongens bibliotek.
Bibl. Dan. I,128. - Thesaurus II,479. - Birkelund, 42. - Christian IV og Europa, 1681.

Order-nr.: 54569


DKK 18.500,00