(Amsterdam), 1696. 52x59,5 cm. Kobberstukket og håndkoloreret søkort visende Bælterne mellem Østjylland, Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Sydsverige, Rü Bornholm, Nordtyskland m.v. Med det danske rigsvåben i nederste højre hjørne; heri dedikation til Cornelis Tromp, den danske og hollandske flådes admiral. Den store kartouche i øverste venstre hjørne viser scener fra folkelivet og brydning af kalksten fra Møn eller Stevns. Fin reparation i højre margin.
Sjældent søkort over de indre danske farvande og porten til Østersøen. Kortet "ligger ned" med øst orienteret oppe. Jacob Robyn var kortsælger og kortudgiver. Han købte rettighederne til Pieter Goos's Zee-Spiegel og Zee Atlas fra Goos' enke, men han udfærdigede også selv adskillige kort. Hans lager blev overtaget af Johannes Loots i Amsterdam.
"Alle de anførte hydrografers (samtidige kartografer) kortarbejder er overordentlig sjældne både herhjemme og i udlandet og noteres betydelig højere i pris end de samtidige landkort" (Bo Bramsen p. 112).
Order-nr.: 47333