ORIGINALT HÅNDTEGNET KORT OVER NORDØSTSJÆLLAND MED BESKRIVELSE - MANUSCRIPT MAP.

Militair Beskrivelse 1811 over Egnen mellem Hellebæk, Mikkelborg og Herlöw (tekstens håndskrevne titel) + Kort over Egnen mellem Hellebæk, Mikkelborg og Herlöw. Aaret 1810.

1810-11.

Folio. (36,5x23,5 cm.). Nyere hldrbd. i brun oaseged. Består af 9 sider i håndskreven folio, uden forfatterangivelse. Bladenes kanter og bund lidt flossede, nederste del af tekstsiderne med lidt misfarvning og skjolder. Det håndtegnede kort (20,5x21,5 cm.) er opsat bagerst, men noget brunet, med en revne og fragilt. Det er håndkoloreret og med bogstavsignaturer (A-K) angives kortets skovområder (A. Teglstrup Hegn etc.etc.). De på kortet indførte tal (1-125) henviser til en medfølgende planche "Tallenes Forklaring" som navngiver 125 steder, som iøvrigt er omtalt i tekstdelen.


Unik militær-topografisk beskrivelse af Nordøstsjælland fra Hellebæk i nord over Helsingør, Lokkerup, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Sletten, Nivaa til Mikkelborg i syd samt de bagved liggende landskaber, landsbyer, gårde, skove, søer m.v. i en "trekant" som udgøres af hjørnerne Hellebæk/Helsingør - Frederiksborg/Herlöw - Mikkelborg.
Efter englændernes landgang 1807 under Syv-årskrigen, kom Sundets kystforsvar under nøje inspektion, idet englænderne i 1807, uden at møde nogen modstand, landsatte deres hær mellem Skodsborg og Vedbæk. Den foreliggende topografiske undersøgelse må anskues under denne synsvinkel; og det står klart, at det er en militær-topograf som har affattet beretningen, som ud over en fyldig topografisk beskrivelse indeholder vurderinger af, hvorledes landområdet, med henblik på en gentagelse af et angreb, bedre kunne befæstes og beskyttes. Således anbefales anlægget af forskellige kystbatterier til beskydning ved angreb, og et telegraf-system foreslåes (semifor-telegrafi). Af et sådant indeholder beskrivelsen endda en lille tegning.
Et eksempel på den topografiske beskrivelse: "Snekkersteen og Lokkerup er ubetydelige Fiskerbyer. (de)..tæt bag Snekkersteen værende høie Bakker som hen ad Lokkerup (er) noget Skovgroet, tilbyder et godt Forsvar mod en (Landed) Fiende, og især da Skandsøre Batterie kan assistere (den) venstre Fløy - (ved) Snekkersteen er en Kystsignal(streng), som signalerer til Gaard Kÿst Signalen ? paa Alshoÿ, ved Nyboe (?) Strandstykke fra Helsingör til Lokkerup er meget sandig og besværlig at passere (for ?) alle Troppe Arter.....etc....Agemose er en liden bye som er og kommet ved fulgte almindelige Udskiftning...terrainet som (omslutter)...fra Fuglefængehusene til Agemose og Teglstrup hegn bestaaer (for) størstedelen af Lÿng og af...."

Order-nr.: 35137


DKK 15.000,00