DEDIKATIONSEKSEMPLAR

HJORT, PEDER.

Læren om Villiens Frihed. Forsvaret imod en Mediciners Angreb. (Indeholder :) De howitziske Philosophemer underkastede en Prøvelse. 2 Hefter (alt). Første Hefte. I. Gjendrivelse af Hume. II. Oplysninger over Determinisme. III. Hvad er Frit?. + Andet og sidste Hefte. IIII. Urimeligheden af den howitziske Nødvendighedslære. V. Den menneskelige Frihed. VI. Urimeligheden af den howitziske Afsindighedstheorie. VII. Urimeligheden af det howitziske Moralsystem. + Skulle der virkelig være Fare for, at Professor Howitz blev en Martyr for Sandheden? Besvaret i en Udvikling af Forholdet imellem Frihed og Nødvendighed, tilligemed nøiagtig Angivelse af det Punkt i den Menneskelige Tænkning, hvorfra Professorens Vildfarelser udspringe.

Kjøbenhavn, 1825. 8vo. Samtidigt halvshirtbindd med grønne glanspapirpermer; håndskreven rygtiteletiket. Lidt brugsspor. Med fællestitelbladet og den fælles indholdsfortegnelse til de tre afhandlinger samt alle tre særskilte titelblade. (4), 49, (1); (80), (2), 54 pp.

Den særdeles sjældne originaludgave af Howitz' "Læren om Viljens Frihed", samlingen af hans tre indlæg i Howitz-fejden, striden om viljens frihed, som blev samlet under ét med et fælles titelblad og fælles indholdsfortegnelse, som næsten aldrig ses. Med viderunderlig egenhændig dedikation til "Hr. Dr. Martensen,/ fra Høsten i Sorø./ I Anledning af Deres/ Besøg hos mig d. 17. Juli/ og tilskyndet af Deres/ M: E: s. 21, L 4 f.n./ er jeg saa frie at udbede/ mig en Plads for denne/ Bog paa Deres Hylde./ Hengiveligst P: Hjort."

M:E: er en forkortelse for Martensens hovedværk, "Mester Eckart", i hvilket han på s. 21, fra 4. l. f.n. skriver følende "Hvad er Frihed? Frit er, hvad der ikke hefter ved et Andet. Gud hefter ikke ved Noget, han svæver i sig selv og er fri for alle ting. Til Frihed hører ogsaa Herredømme, at man besidder mange og skiønne Ting...."

Hjorts tre vigtige indlæg i Howitz-fejden er sjældne hver for sig, men ses stort set aldrig smmen, og endnu sjældnere med det fælles titelblad.

"Med afhandlingen "Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed." (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. På flere fronter foregriber han emner, der forekommer meget moderne. For det første var hans mål i opposition til Ørsted at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - en foregriben af moderne retspraksis.
Samtidig behandler han spørgsmålet om sindssygdom som et spørgsmål om enhver anden legemlig sygdom. Han gør sig til talsmand for en biologisk funderet psykiatri, der sidestiller psykiske lidelser med fysiske lidelser ved at finde sædet for denne type sygdomme i hjernen.

Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag.
Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.

Der er ingen tvivl om, at et skrift af den art som Howitz' "Om Afsindighed og Tilregnelse" har virket provokerende på den filosofisk idealistiske samtid, der ikke anerkendte nogen form for materialistisk determinisme, og det var nærmest en nødvendighed for de vigtigste filosofisk aktive skribenter i Danmark at svare på dette provokerende skrift.
Således skriver først Ørsted allerede samme år "Et Par Ord; i Anledning af den foranstaaende Afhandling". Fejden, striden om viljens frihed, er nu i fuld gang, og hele det filosofiske Danmark inddrages heri. Allerede samme år svarer Howitz igen på Ørsteds svar, med sit værk "Determinismen eller Hume imod Kant". Howitz fastholder heri sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, "at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love." (Koch, p. 191)

Året efter følger Hjorts tre provokerende indlæg, de tre separate værker, som blev samlet under titlen "Læren om Villiens Frihed. Forsvaret imod en Mediciners Angreb."

"Hjorts indlæg imod Howitz er præget af ordkløveri, uklarhed og påstuleren og er -ligesom Mynsters- skrevet ud fra en bevidsthed om at indtage en overlegen position i forhold til den angrebne." (C.H. Koch, "Den danske idealisme", p. 202).


Presentation-copy of the extremely scarce first edition of Hjort's three highly important contributions to the Howitz-feud, the feud about free will, which were collected under the title "The Notion of Free Will" w. a joint title-page and contents-leaf, which are very scarce. None of the parts are commonly seen on the market, it is very rare to see two or three of them together, and it is extremely scarce to see them all with the joint title-page.

The presentation is excellent. It is for the famous Danish Professor of theology, Martensen, who, at the time of Kierkegaard, was the leading and most influential theologist in Denmark. In the presentation Hjort makes a reference to a particular place in Martensen's main work, "Mester Eckart", in which he mentions the question of free will. The presentation is signed "P. Hjort".

In the Feud on Free Will, Hjort published these three separate works, in which he attacks Howitz and with him Hume.

Order-nr.: 34908